Inspiration og fokus
Jeg arbejder til dagligt med understøttende undervisning på
en helt almindelig folkeskole. Jeg har i
år timer på 6. årgang, og denne årgang forventer jeg at følge op til og med 7.
klasse. Den ene klasse har jeg haft siden de gik i 3. klasse, og de har været
stor inspiration til udarbejdelse af forløb. Derudover har de også givet mig inspiration
til kommende klasser, som jeg nu vil arbejde med.
Jeg vil på denne blog arbejde med udviklingen af forløb, som
har til formål, at udvikle børn fra 4. klasse med fokus på trivsel,
fællesskaber og arbejdet med digitale værktøjer. Forløbene skal bygge videre børnenes
viden fra tidligere fx er det min erfaring, at børnene skal træne
præsentationer af opgaver og projekter, og derfor vil dette være et fokus i
mine forløb. På den helt almindelige folkeskole har alle børnene chromebooks og
skal arbejde i google drev, dette er også et af mine fokuspunkter.
Ved siden af min tid på den helt almindelige folkeskole
arbejder jeg på en fritidsklub med en masse dyr. De primære dyr er kaniner og
marsvin, hvor jeg også arbejder med forløb som skal uddanne vores medlemmer til at
passe og pleje dyr.
Det er min oplevelse, at mange skole/klubpædagoger ofte
opfinder den dybe tallerken med inspiration fra materialer fundet på nettet. Det
er på baggrund i mine oplevelser, at jeg udarbejder denne blog, for at give
inspiration til andre pædagoger på mellemtrinnet.
Kommentarer
Send en kommentar